ITF World Tennis Tour – Vejle Tennis Klub

Vejle Tennis Klub og Dansk Tennis Forbund er værter for en ITF World Tennis Tour-turnering i sidste uge af juli.

Der vil blive kæmpet om point til verdensranglisten fra Vejle Tennis Klub til sommer, når vi afholder den internationale ITF Future turnering, som vil trække tennistalenter fra hele verden til Vejle.
I Vejle Tennis Klub har vi en klar ambition om at være med til at gøre en forskel for tennissporten i hele landet – ikke mindst i Vestdanmark. Med ITF-turneringen i Vejle tager vi et rigtig stort skridt i den retning. Vi glæder os til at give både spillere og publikum en sportsoplevelse i international klasse.
Samtidig arrangerer vi en række sociale tennisevents i byen i dagene rundt om ITF, så vejlenserne og andre kan få en aktiv tennisoplevelse.
Vi er stolte over at kunne lave et så spændende arrangement for Vejle by og vores medlemmer og at sætte Vejle på tennislandkortet.

En stor til

Vejle Kommune, Trekantområdet, Dansk Tennis Forbund, JTU – Jyllands Tennis Union for at gøre dette muligt.
Læs mere om turneringen her: https://tennis.dk/itf-turnering-vejle-2021/